Lidt om andelsboligforeninger .....
 

 

At være en andelsboligforening og at være et bofællesskab har intet med hinanden at gøre. Bofællesskaber kan også være baseret på privat ejerskab, således at hver andelshaver selv står for at sælge sin bolig.

Omvendt er langt de fleste andelsboligforeninger i Danmark heller ikke bofællesskaber. Siden loven trådte i kraft i 1980, er der etableret mange andelsboligforeninger, og et par typiske scenarier har i den forbindelse være en udlejningsejendom i en storby eller et nybyggeri uden for byen. I tilfældet af udlejningsejendommen er der ofte sket det, at når en sådan ejendom er blevet sat til salg, har lejerne stiftet en andelsboligforening, som så har købt ejendommen. De tidligere lejere bliver i den situation til andelshavere ved at indbetale et indskud. Foreningen optager kreditforeningslån til finansiering af købet, og det er så foreningen, der betaler afdrag på gælden. Andelshaverne betaler en månedlig boligafgift til foreningen til dækning af afdrag og øvrig drift af ejendommen - denne boligafgift kommer i daglig tale ofte til at hedde husleje.

 

Ved nybyggeri er princippet det samme: beboerne stifter en forening, som er den officielle ejer, og som optager lånet, og andelshaverne betaler boligafgift til foreningen. Det er denne model, Vadestedet har fulgt. Vi har bare den krølle på historien, at vi har opdelt vores boligafgift på en usædvanlig måde, idet vores boligafgift er sammensat af to dele: dels det, som vi kalder vores "husleje", og som fordeles efter kvadratmeter bolig, og dels det, som vi kalder vores "vedligeholdelses-bidrag", og som fordeles efter antal voksne. Logikken bag denne opdeling er på den ene side, at huslejen går til at afdrage på kreditforeningsgælden, hvor et stort hus jo har betydet mest gæld og derfor giver højere afdrag, fordi det har været dyrest at bygge. På den anden side dækker vedlige-holdelsesbidraget den daglige drift af Vadestedet. Den daglige drift omfatter for eksempel reparation af vaskemaskiner, og udgiften hertil hænger ikke sammen med størrelsen af det hus, man bor i, men snarere antallet af beboere i huset. Derfor betales vedligeholdelsesbidrag efter antal voksne.

 

Andelsboligformen er begunstiget derved, at staten betaler renterne på kreditforenings-gælden. Det har været et politisk ønske at fremme denne boligform på grund af dets demokratiske islæt. Til gengæld har politikerne også fået et andet formål med i loven om andelsboliger - nemlig ønsket om at bremse boligprisernes himmelflugt og spekulanters mulighed for at tjene store penge på inves-tering i ejendomsmarkedet. Dette er gjort ved i loven at lægge et loft over andelsboligers salgspriser. Hvor det altså generelt er billigt at købe en andelsbolig, får man altså heller ikke det beløb ved salg, som man ville have fået ved salg af en privat bolig.

 

Hvis man gerne vil ændre noget i sin bolig, skal man have bestyrelsens tilladelse først. Får man denne, og bygger man for eksempel til eller installerer nyt køkken, har man ret til ved salg at få den nedskrevne værdi af en sådan forbedring lagt til den maksimale salgspris.

Hvis du vil vide mere om andelsboligloven og om andelsboliger, kan du prøve disse links:

Andelsbolig

Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation ABF

Andelsboligloven på ABF's hjemmeside